Putning af Annika har til tider været meget nemt og til tider meget svært. Indtil for et par uger siden var det en timelang proces med skrig og skrål, lange forhandlinger og et forvirrende ritual af skiftende godnathistorier, sange, sovestillinger og belysning.
Til sidst blev det for meget, og vi tog en spontan beslutning om at prøve metoden fra den omdiskuterede bog "Godnat og Sov Godt". Den går kort fortalt ud på at læse en godnathistorie og så lade barnet falde i søvn alene og kun gå kortvarigt ind på værelset for at vise, man er der endnu, og sørge for at barnet har bamse, sut og dyne.
De første tre aftener var det hårdt, både for os og for Annika, men den fjerde aften lagde hun sig velvilligt over i sengen og faldt i søvn selv. Sådan har det stort set været lige siden, og vi er stadig helt forbløffede over, hvor godt det virker. Det har givet os en masse tid og godt humør tilbage om aftenen. Så bogen og metoden kan varmt anbefales, men problemet skulle vokse sig tilstrækkelig stort, før vi nænnede at tage så potentielt hårde metoder i brug.
