torsdag den 22. maj 2014

Høns, kanin og ged

Forrige weekend var vi på Falster til familietræf med Annika. Der gik høns i et bur ude bag ved restauranten, og med lidt opmuntring fra sin grandkusine fandt hun mod til at fodre høns med mælkebøtteblade. Det var første gang i hendes liv, hun turde fodre et dyr, så vi var meget stolte.



Efter den succesoplevelse tog vi fluks ind i Zoo, hvor hun denne gang turde ae både en kanin og en ged i fuld størrelse.

torsdag den 8. maj 2014

Første gang til frisør

Annika har desværre arvet sin hårpragt fra Far, så det er tyndt og langsomt voksende. Men efter to år var det alligevel blevet lidt af en fuglerede, så vi tog til frisøren.

Hun var dygtig til at sidde stille men spurgte alligevel ivrigt til alle de redskaber, frisøren brugte. Og hun grinede over hele femøren, når hun fik sprøjtet vand i håret med en forstøver. Hun vandt helt bestemt frisørens hjerte.

Efter klipningen fik hun lavet en fletning, og der var en slikkepind som belønning.