10-måneders data

I fredags blev Annika 10 måneder, og jeg målte og vejede hende efter bedste evne. Det er altså ikke helt så præcise tal som sundhedsplejerskens målinger.

Vægt: 11,5 kg
Længde: 78 cm
Hovedomfang: 47,5 cm

Spise og tygge selv

Nu har Annika styr på at tygge mad som rugbrød, boller, frikadeller og kiks. Hun kan oven i købet selv putte maden i munden og tage bidder. Det kræver, at maden er blød nok til at kunne tygges uden tænder men fast nok til ikke at smuldre mellem fingrene på hende. En fin balance.

I øvrigt opdager hun, når der er et måltid på vej, og siger stolt "MAM!". Det er til gengæld det eneste ord, hun kan sige.

Små fremskridt

Jeg plejer at sige, at Annika gør et lille fremskridt hver eneste dag. Sidste uge satte jeg så den teori på prøve ved at skrive ned, hvad hver dags fremskridt var.

• Mandag. Annika kan slukke læselampen, når hun sidder i sofaen. Hun kan desværre ikke finde ud af at tænde den endnu, men hun slukker den ivrigt, når vi tænder den.
• Tirsdag. Hun gentager, når jeg siger "MAM" før hendes måltid. Ikke dermed sagt, at hun forstår ordets betydning, men det er en udfordring for hende at nøjes med én stavelse. Så normalt ville hun hellere sige "AMAMAM...".
• Onsdag. Annika finder ud af, at man kan klappe sig selv på maven ligesom en gorilla, og så siger det sjove lyde. Det er ugens hit på puslebordet.
• Torsdag. Hendes anden tand i undermunden dukker frem. Kun et lille tilfælde af rød numse ledsager den, og det får vi hurtigt slået ned.
• Fredag. Efter blogindlægget om Annikas succes med kuglebanen er hun blevet lidt mere doven, når hun skal lege med den. Hun har haft tendens til at placere bolden bag ved hullerne og så bare give slip. Denne dag begynder hun at holde fast i bolden og korrigere placeringen, indtil den ligger i et hul.

Så der sker noget hele tiden, hvis man holder godt øje.

Kravle over kløft

Annika er overbevist om, at hvis hun kan kravle over noget med hænderne, så må benene også kunne komme med. Det er også rigtigt, når hun kravler over forhindringer, men det virker ikke så godt, når hun vil fra sofaen over på bordet. Heldigvis sætter hun ikke bare foden ned i den fri luft, men det har ikke forhindret hende i at forsøge gang på gang i en måneds tid.

Måske lykkes det pludselig en dag.

Fars Legestue

Tirsdag var vi i Fars Legestue på Nørrebro. Det er et meget fint sted, hvor Annika kan møde andre babyer og lege med anderledes og større legetøj og redskaber, end vi har derhjemme. Og så kan jeg jo også snakke med andre fædre om alt det praktiske med de små og deres udvikling.

Bladre i bog

Da Annika blev passet af Signe og Christian sidste søndag, fandt hun glæden ved at læse -- eller i hvert fald bladre i en bog. Man skal dog ikke give hende en bog, man holder af, for den får en hårdhændet behandling.