Små fremskridt

Jeg plejer at sige, at Annika gør et lille fremskridt hver eneste dag. Sidste uge satte jeg så den teori på prøve ved at skrive ned, hvad hver dags fremskridt var.

• Mandag. Annika kan slukke læselampen, når hun sidder i sofaen. Hun kan desværre ikke finde ud af at tænde den endnu, men hun slukker den ivrigt, når vi tænder den.
• Tirsdag. Hun gentager, når jeg siger "MAM" før hendes måltid. Ikke dermed sagt, at hun forstår ordets betydning, men det er en udfordring for hende at nøjes med én stavelse. Så normalt ville hun hellere sige "AMAMAM...".
• Onsdag. Annika finder ud af, at man kan klappe sig selv på maven ligesom en gorilla, og så siger det sjove lyde. Det er ugens hit på puslebordet.
• Torsdag. Hendes anden tand i undermunden dukker frem. Kun et lille tilfælde af rød numse ledsager den, og det får vi hurtigt slået ned.
• Fredag. Efter blogindlægget om Annikas succes med kuglebanen er hun blevet lidt mere doven, når hun skal lege med den. Hun har haft tendens til at placere bolden bag ved hullerne og så bare give slip. Denne dag begynder hun at holde fast i bolden og korrigere placeringen, indtil den ligger i et hul.

Så der sker noget hele tiden, hvis man holder godt øje.